Til toppen af siden
Generalforsamling
Den 23. april 2002 kl. 19.00
i Dalmose hallen
Punkt 1
Valg af dirigent.
Valgt blev advokat Jørgen Thusholdt:
Dirigenten konstaterede generalforsamlingen lovligt indvarslet og dagsordenen godkendt.
Punkt 2.
Valg af stemmetællere:
Der blev valgt 3 stemmetællere
Punkt 3.
Formandens beretning om det forløbne år:
Formandens beretning vedhæftet som bilag 1
Formanden kom i sin beretning ind på de mange problemstillinger der Havde været i forbindelse med folketingets drøftelser omkring barmarksproblematikken.
Med hensyn til pressedækningen heraf, var der som lovet gjort en masse for at få stor omtale som muligt i de lokale medier.
Forblivelsespligten som havde været debatteret på de sidste 2 generalforsamlinger, havde også op til denne generalforsamling kørt i medierne og havde medført en meget heftig debat samt et borgermøde.
Forblivelsespligtenm blev så indført af kommunalbestyrelsen den 17. april.
Der var mange meningsudvekslinger omkring beretningens punkt omkring kommunalbestyrelsens vedtagelse af forblivelsespligten.
Det blev bl.a. fremhævet af Carsten Sams at man ikke havde overholdt vedtægt og lovgivning.
Der var kritik af, at bestyrelsen havde taget initiativ til at kommunalbestyrelsen havde rejst sagen.
De 2 repræsentanter indsat af kommunalbestyrelsen i bestyrelsen v/Thorben P.– fremhævede at de jo netop var sat ind i bestyrelsen for at følge økonomien således, at man ikke risikerede at kommunen pludselig skulle hænge på kr. 70 mill.
Formanden oplyste at man ville kigge på vedtægterne igen og hvis man fandt det nødvendigt vil der blive udarbejdet forslag til ændringer.
Bestyrelsen modtager gerne forslag til forbedringer.
Det blev endeligt bemærket af formanden, at når de nye a contoopgørelser med kvadratmeterafgiften bliver udsendt til efteråret, skal andelshaverne være opmærksomme på, at eventuelle uoverensstemmelser omkring arealopgørelserne skal afklares med kommunen.
Beretningen blev godkendt.
Punkt 4.
Godkendelse af det reviderede regnskab for år 2001:
Regnskabet godkendt
Punkt 5.
Forelæggelse af budget for 2002.og priser for varmeåret 2002/2003:
Budget og nye priser godkendt.
Punkt 6.
Valg af medlemmer til bestyrelsen:
På valg er Thomas Vesth og Thomas Baun Christensen som begge modtager genvalg.
Thomas Vesth blev valgt med 90 stemmer og Thomas Baun Christensen med 90 stemmer og Carsten Sams som ikke blev valgt fik 25 stemmer.
Punkt 7.
Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen:
Valgt blev Bent Pedersen med 85 stemmer og Jesper Jensen med 82 stemmer og Carsten Sams som ikke blev valgt fik 30 stemmer.
Punkt 8.
Valg af revisor.
Kommerevision blev valgt.
Punkt 9.
Indkomne forslag:
2 Forslag var ikke indkommet rettidigt og blev derfor ikke behandlet.
Tilbage var forslag af 8/4 2002 fra Carsten Sams som vedlægges som bilag 2.
Carsten Sams fremlagde forslaget og formanden gjorde opmærksom på at det brev som var nævnt fra oktober 2000 var et forslag om tilslutningspligt som ikke var behandlet i kommunen.
Der var herefter en længere dialog omkring kommunens beslutning.
Thorben Pedersen fremhævede at de indsigelser der var kommet var gennemgået, men havde ikke en vægt som gjorde at man ville undlade at gennemføre den varslede beslutning om forblivelsespligt.
Med baggrund i diskussionen forespurgte dirigenten om Carsten Sams ville ændre afstemningstemaet i forslaget og dette blev herefter tilføjet brev af 14/8 2001.
For forslaget stemte20 imod stemte 84 og forslaget var dermed forkastet.
Punkt 10.
Eventuelt:
Ingenting
Generalforsamlingen hævet kl. 22.30
Referent Tonny Rosing
Dirigent Jørgen Thusholdt
Til toppen af siden
Årsberetning for året 2001
Siden sidst
Sidste år blev der som bekendt afholdt 2 generalforsamlinger grundet utilfredshed med det høje prisniveau, og herunder blev bestyrelsen pålagt at videreføre/intensivere det arbejde, som via barmarksprocessen var iværksæt på flere planer. Bestyrelsen har selvfølgeligt gjort dette og resultaterne er i gang med at blive realiseret, dog i ukendt størrelser.
Bestyrelsen blev ligeledes i forbindelse med forblivelsespligten pålagt at viderebringe, at ikke alle andelshavere var enige om dette punkt, men beretningen blev dog godkendt ved første generalforsamling angående dette punkt, ligesom der ved den anden generalforsamling ikke var yderligere indsigelser eller andre forslag.
Økonomien
Værkets økonomi har i 2001 været præget af forbedring, der blandt skyldtes faldende gaspriser, stigende elafregningspriser, endnu bedre drift på biogasanlægget har medført større mængde billig biogas. Årets resultat afveg således kun kr. 62077 fra det budgetterede svarende til 0,38%. Det må anses for tilfredsstillende, at resultatet er godt, samt at budgetteringen er så præcis.
Vedrørende de faldende gaspriser har der været tilbudt nye kontrakter med storkundetariffer samt fastpris fra DONGs side, og HKV har indgået disse aftale for at stabilisere og nedsætte varmeprisen.
Elafregningsprisen har været svagt stigende og en yderligere åbning af elmarkedet må forudses fremskyndet i forbindelse med regeringsskiftet. Man skulle så forvente lavere elafregningspriser, men andre mener, at elprisen fortsat vil stige svagt, så man bliver nødt til at følge udviklingen nøje.
Biogasprojektet er nu gennemført på værket, og kort beskrevet medfører ombygningen af den store Bergen-motor, at vi nu kan anvende biogas og naturgas samtidig på denne motor. Tidligere kunne kun anvendes naturgas. Da biogassen er billigere giver den besparelse på brændstoffet og dermed lavere varmepris samt lavere miljøbelastning. Den tekniske side af projektet ser ud til at lykkedes endnu bedre end de opstillede forventninger. Ombygningen har desuden den synlige betydning, at Hashøj Biogas ikke behøver at afbrænde overskydende biogas, HKV kan nu aftage hele mængden. (brandvæsenet sparer forhåbentlig også nogle udrykninger)
Barmarksproblematikken
Bestyrelsen fortsatte sit arbejde med barmarksproblemerne. Problemløsningen var en fortsat dokumentation af problemstillingen. Der blev afholdt møde med Energistyrelsen, og i den forbindelse aftalt et nyt møde i forbindelse med uddelingen af de sidste midler til gældssanering. Folketingspolitikere blev kontaktet, der var dog ikke mange og sjældent lokale, der ville røre ved den varme kartoffel.
Vi deltog desuden i Viborg2mødet, hvor vi på ny fremførte vores evaluering af processen. Og der kom resultater ud af indsatsen, som jo er kommet fra mange værker og med det såkaldte Aktionsudvalg i spidsen. Det lykkedes at få stort set alle partier til at ville støtte en løsning af problemerne, og efter regeringsskiftet er der forhandlet en yderligere hjælpepakke på plads. Aktionsudvalget har efterfølgende opløst sig selv.
Der er afsat yderligere 85 mio. kr. til gældssanering, herunder vil HKV få individuel behandling.
Udover dette er afsat 40 mio. årligt til nedsættelse af naturgasafgifterne vedrørende de oprindelige barmarksværker, i den politiske aftale står 140 mio. kr., men det skyldes at yderligere ca. 100 værker bliver omfattet.
Der vil også blive mulighed for at afbrænde biobrændsel som ex. flis, træpiller, korn eller lignende.
De politiske aftaler skulle således være sikre, men den praktiske gennemførelse af lovforslag har trukket lidt ud, idet der viste sig komplikationer med specielt værker med både biogas og naturgas, altså et værk som vores. Der arbejdes på højtryk med dette problem, men en løsning må ligge lige for, idet lovforslagene skal besluttes før Folketingets sommerferie, idet det er lovet, at 1/7 er ikraftstrædelsesdatoen.
Grundet disse forhold omkring gasafgiftsnedsættelse samt den meget væsentlige gældssanering er det helt umuligt på nuværende tidspunkt, at angive en størrelse på en besparelse i den forbindelse. Det er dog klart, at bestyrelsen har en positiv men også realistisk forventning.
I forbindelse med 1. Hjælpepakke blev rejst så meget kritik af den forkerte model, at Rigsrevisionen er ved at udarbejde en rapport om dette. Denne rapport forventes offenliggjort i juni måned, og de 85 mio. kr. bliver sandsynligvis ikke fordelt før man kender rapporten.
Priser
Grundet forbedret økonomi er der i det nye varmeår budgetteret med en samlet nedsættelse af varmeprisen på kr. 840000. Det skyldes primært biogasprojektet, faldende naturgaspriser, stigende elpriser og for størstedelen en meget lav indeksering af lånet.
I forbindelse med sidste års generalforsamling blev de faste afgifter sat op og den variable betydeligt ned. I den forbindelse med dette blev rejst krav om, at der var en for stor belastning på de mindste boliger, der ofte er beboet af pensionister. Bestyrelsen har gennem året arbejdet med flere modeller, og vi synes selv, at den fremlagte model giver en løsning af problemet. Den samlede indtægt på fast afgift er den samme som sidste varmeår, men er fordelt anderledes. En fast afgift i størrelseordenen 3190-5215 er jfr. Dansk Fjernvarmeforening et helt normalt leje, en høj fast afgift betegnes nærmere som 8-10000 kr, hvilket vil svare til den gennemsnitlige udgift, såfremt man kun betalte gælden uden kraftvarmeproduktion.
Modellen omfatter 3 ingredienser, fast startbeløb, kvm-tillæg fra 60-150 kvm samt variabel pris.
Her er 3 eksempler.
Kwh-forbrug 139 pr. kvm(ENS)
| Kvm |
Forbrug/kvh |
Før |
Nu |
Besparelse |
% |
| 60 |
8340 |
10926,75 |
8611,00 |
2315,75 |
21,2 |
| 100 |
13900 |
15027,25 |
13125,00 |
1902,25 |
12,7 |
| 150 |
20850 |
20152,88 |
18767,50 |
1385,38 |
6,9 |
| * |
100000 |
78526,00 |
70215,00 |
8311,00 |
10,6 |
* en større forretning i varmeområdet.
Der kan være afvigelser, hvis andelshaveren betaler ekstra bidrag, der slutter efter 12 år.
Den variable pris er således generelt nedsat med 11,8 %.
Som det ses af eksemplerne vil alle fjernvarmebrugere få en prisnedsættelse. I bestyrelsen er der stemning for at yderligere nedsætter skal ske på den variable del, det bliver således de større forbrugere, der får den største prisfordel.
Vedrørende varmehjælpsmodtagere er de pr. 1. Januar 2003 tilskudsberettiget til 90% af den samlede varmeudgift, hvilket er en kraftig forbedring i forhold til den gamle ordning, hvor man ikke fik tilskud til den faste afgift.
Forblivelsespligten
Blev som indledningsvis nævnt diskuteret på sidste års generalforsamlinger, og kommunen afholdt kombineret kommunalbestyrelsesmøde/borgermøde, hvor 2 repræsentanter fra Dansk Fjernvarmeforening forelagde det lovgivningsmæssige grundlag for en eventuel gennemførelse af en forblivelsespligt. Den 18. September besluttede kommunalbestyrelsen sig principielt for at ville indføre forblivelsespligt. I forbindelse med mødet blev det da helt tydeliggjort, at man skulle igennem en proces med projekt, høringsfase mv.
Sagsbehandlingen trak dog laaaangt ud, idet det politiske miljø vel ikke var særligt godt, ligesom kommunalvalget stod for døren. Undertegnede har dog deltaget i møder hos borgmester/kommunaldirektør angående emnet og i december deltog kommunens advokat desuden.
Fra HKVs side har det selvfølgeligt været vigtigt, at den enkelte fik sine lovfæstede rettigheder, herunder 4-ugers høringsrunde osv. Men der skete ikke noget i sagen i lang tid, hvorfor der egentlig ikke var så meget at informere om, ligesom hele sagskompetencen ligger hos kommunen.
Da kommunen når så langt, at man først på året udsender kommunalbestyrelsens beslutning om indførelse af forblivelsespligten kommer der en reaktion fra flere, idet flere tilsyneladende havde opfattet kommunalbestyrelsens principbeslutning fra den 18. September som den eneste behandling af sagen. Reaktionen bestod i en gruppe af andelshavere, der ved Carstens Sams gjorde samlet indsigelse overfor kbst. Herunder blev afholdt borgermøde, hvor flere efterlyste information. Det er selvfølgeligt beklageligt, hvis informationen fra værket ikke har været god nok, men der har som nævnt ikke været meget bevægelse i sagen.
Debatten omkring forblivelsespligten blussede således op igen, og der blev hævdet, at den nu ikke var nødvendig grundet forbedret økonomi. Denne vurdering er dog ikke bygget på realiteter, men bygget på forventninger. I høringsvarene er en af indsigelser vedrørende økonomi, idet værkets største kunde angiver, at der betales kr. 450000 for meget om året i forhold til olie. Et tal som bestyrelsen kender og som har været anvendt som dokumentation overfor politikerne, og som også har været nævnt i pressen. Så den med økonomien passer vist ikke helt.
Desuden er der forholdet til de mange andelshavere som har tilslutningspligt, der har således været stor forskelsbehandling af andelshaverne, dem med tilslutningspligt ville så at sige ”hænge på regningen”, hvis dem uden nogen form for pligt forlod værket.
Bestyrelsen har derfor ikke fundet anledning til at skifte holdning til nødvendigheden af forblivelsespligten ud fra ovennævnte betragtninger.
Forblivelsespligten har desuden en stabiliserende effekt på økonomien, blandt andet har vores bankforbindelse netop nedsat renten på kassekreditten og bortfaldet kravet om kommunegaranti.
Vedrørende nytilslutninger kunne man overveje om nye vil slutte sig på, det har igennem årene ikke været et problem i forhold til de mange nybyggerier, der har haft tilslutningspligt. Jeg tror, såfremt varmeprisen er rigtig, at værkets drift og økonomi vil blive stabiliseret ved denne forblivelsespligt.
Men uanset hvad bestyrelsen eller generalforsamlingen måtte mene om denne sag, er den fulde kompetence hos kommunen, idet kommunen garanterer for lånene. Der har derfor i forløbet været flere meldinger fra kommunal side om, at hvis man så en stor udmelding fra værket, ville man blive nødt til at indføre forblivelsespligten.
Økonomien ville dog formentlig være kørt helt i sænk, hvis man forinden havde mistet blot 10-20%.
Den 17. April havde kommunalbestyrelsen således sagen til sidste behandling efter høringsrundens udløb, der var indkommet 15 høringssvar. Kbst. besluttede med stort flertal at indføre forblivelsespligten. Derefter kan den enkelte eller Sams gruppe indklage afgørelsen til Energiklagenævnet. Såfremt denne klage måtte gå en imod, kan man også få afprøvet sagen ved domstolene.
Af beslutningen den 17. April fremgår desuden, at det omfatter de tilsluttede aftagere pr. 16. april. Det betyder reelt, at alle der udmeldte sig i år 2000 ikke er omfattet af forblivelsespligten, idet de ikke har været tilsluttet ej heller andelshavere siden nytår.
Vedrørende de resterende udmeldinger vil kbst. behandle disse senere, idet flere juridiske overvejelser skal foretages.
Fremtiden
Trods visse uenigheder om det ovenstående er de fleste enige om, at fremtiden indeholder mange positive tiltag.
Barmarkspakken vil formentlig have en positiv effekt, selv om forhandlingen om de sidste 85 mio kr. trækker ud til sommeren.
Biobrændsel, piller, korn mv. vil efter alle politiske signaler blive tilladt, og HKV er i fuld gang med at undersøge mulighederne for dette på værket, det skønnedes umiddelbart meget positivt, men der mangler stadig prisoverslag og endelig konsekvensberegning.
Varmehjælpsmodtagerne vil pr. 1. Januar 2003 blive varmehjælpsberettiget til 90% af varmeomkostningerne, hvilket er en kraftig forbedring i forhold til de gamle regler.
HKV er netop blev godkendt af Elsparefonden som tilskudsberettiget område ved konvertering fra elvarme til fjernvarme. Varmeprisens omlægning sammen med varmehjælpen vil gøre det meget attraktivt for pensionistboligerne, men også for elopvarmede huse generelt, idet elpriserne jo som nævnt er stadigt stigende. Flygtningelandsbyen er desuden et emne i den forbindelse. Elsparefonden giver 5000 i starttilskud og derefter 75 kr/kvm. Ved varmehjælpsberettigede modtagere er tilskuddet 50% af alle omkostninger. Kampagnen forventes gennemført efter sommerferien. Jo flere tilsluttede des lavere varmepris for alle, så enkelt er det.
Så derfor er optimismen spirende, og lad os håbe den springer helt ud i forbindelse med forhandlingen om gældssanering.
Thomas Vesth
Fmd. Hashøj Kraftvarmeforsyning
|